TRÆNING

OM KLUBBEN

KONTAKT

Tjæreby – Slagelse I.F.

TJÆREBY – SLAGELSE I.F. er alternativet, hvis man som motionsspiller kunne tænke sig at spille badminton i en lille klub, hvor omkostningerne er begrænsede og hvor det derfor er muligt at holde et meget lavt kontingentniveau.

Der har tidligere været turneringsspillere i foreningen (spillere over 40 år, som har deltaget i turnering i Veteran-rækkerne), men lige pt er der ingen hold tilmeldt. Dog forsøger vi stadig at holde gang i fællestræningen for turneringsspillere og vi er åbne for at tilmelde hold, såfremt et rimeligt antal medlemmer viser interesse herfor.

Foreningen har ingen decideret ungdomsafdeling, men vi optager naturligvis gerne unge spillere som medlemmer.

BEMÆRK: HJEMMESIDEN ER UNDER REVIDERING !!!

Ny sportsgren i Tjæreby – Slagelse I.F.:

Pr. 1.8.2024 har Tjæreby – Slagelse I.F. fået en ny og spændende sportsgren på programmet, nemlig BADELTON som er et spil der spilles på en badmintonbane, med badmintonketsjer og med en skumgummibold. Mere herom kommer på den nye hjemmeside der er under udarbejdelse.

Træning

Der er to muligheder for træning i TJÆREBY – SLAGELSE I.F. – BADMINTON.

1. Man kan leje en fast bane en time om ugen for en sæson (ca. 7 måneder) og spille single (2 spillere) eller double (4 spillere). Her kræver det, at man selv finder medspiller(e).

2. Man kan deltage i fællestræning, hvor vi har 2-3 baner til rådighed i 2 timer en gang om ugen. Her vil der til hver træning blive sammensat en spilleplan med de fremmødte spillere. Sammensætning for så vidt muligt i forhold til spillestyrke. Sammensætningen bliver løbende varieret gennem aftenen.

Deltagerne i fællestræning kan, hvis det ønskes deltage på et turneringshold, der svarer i niveau til spillestyrke. Der spilles 6-10 kampe på en sæson. Hjemmekampene spilles normalt på træningsaftenerne.

OM KLUBBEN

TJÆREBY – SLAGELSE I.F. er det nye navn for den gamle forening TJÆREBY SG&I, der oprindeligt er en gammel flerstrenget idrætsforening, stiftet den 11. oktober 1869. Der har gennem tiden været mange forskellige idrætsgrene på programmet. Foreningens tidligere logo symboliserede alle de idrætsgrene der har været på programmet (skydning, gymnastik, håndbold, fodbold, bordtennis og badminton).

Tidens udvikling har imidlertid gjort det svært for en sådan type forening at overleve, men vi har dog stadig en velfungerende og stabil badminton-afdeling på programmet og pr. 1.8.2024 har TJÆREBY – SLAGELSE I.F. fået den nye spændende idrætsgren BADELTON på programmet. (Mere om BADELTON kommer her på den nye hjemmeside, der er under udarbejdelse).

FIND OS PÅ FACEBOOK